Mange rejseglade danskere vil sikkert kunne genkende Bank Norwegians karakteristiske logo, der leder tankerne hen på spændende tilbud, god service og fornuftige priser. Bankens forbindelse til Norwegian Air Shuttle – der ejer 20 % af foretagende – er ikke kun noget der eksisterer på papiret, men derimod noget man også mærker som kunde hos Bank Norwegian. I 2007 annoncerede banken således et nyt initiativ, der skulle kombinere kreditkort- og bonusprogrammer, og hermed give mulighed for fordelagtige rabatter både som bankkunde og som flyrejsende.

Hvad tilbyder BANK NORWEGIAN?

Lån

Det er nemt og sikkert at låne penge hos Bank Norwegian. Uanset om du ønsker at låne penge til renovering eller udvidelse af din bolig, en ny båd eller noget helt tredje, er Bank Norwegian det rigtige valg. Du har ligeledes mulighed for at refinansiere mindre eksisterende lån til en bedre rente og således få en mere overskuelig økonomi.

Forbrugslån uden sikkerhed

Vil du realisere dit drømmeprojekt? Bank Norwegian kan hjælpe dig med økonomien. Såfremt du har en registret indtægt, er fyldt 23 år og ikke har nogen aktive inkassosager, har du hos Bank Norwegian mulighed for at låne mellem 5000 og 600.000 kroner til en rente, der ligger mellem 8,99 % og 21,24 %. Et forbrugslån er en god og enkel løsning, da det i modsætning til for eksempel lån i fast ejendom ikke indeholder tinglysningsgebyrer og som regel også har lavere etableringsomkosninger. Bank Norwegians forbrugslån tilbyder en høj grad af fleksibilitet. Man har således mulighed for selv at bestemme, hvornår lånet – eller en del af det – skal indfries, hvor høj den månedlige afbetaling skal være samt længden af løbetiden – dog maksimalt 15 år. Ansøgningsprocessen er utroligt enkel. Bank Norwegian foretager i forbindelse med ansøgningen en såkaldt legitimering, herefter kræves der kun en lønseddel og en selvangivelse, og så er lånet en realitet. Lånet har en flydende rente baseret på ansøgerens økonomiske situation i øvrigt, og et lavt etableringsgebyr på 950 kroner, et termingebyr på 30 kroner samt den lange løbetid afrunder dette meget attraktive lånetilbud.

Lån til renovering

Skal du have gjort noget ved køkkenet, stuen eller noget helt tredje? I så fald kan Bank Norwegian hjælpe dig med finansieringen – her har du nemlig mulighed for at låne op til 600.000 kroner. Det er nemt at låne penge hos Bank Norwegian til at renovere din bolig. Da der her ikke er tale om et lån uden sikkerhed, skal du selvfølgelig eje din egen bolig. Derudover skal du være fyldt 25 år og have en registreret indtægt. Ansøgningen kan, i lighed med alle Bank Norwegians andre tilbud, foretages direkte gennem hjemmesiden. I forbindelse med ansøgningsprocessen foretages der selvfølgelig også en kreditvurdering, og så snart denne er på plads, og ansøgningen er blevet godkendt, er der ikke længere noget der står mellem dig og din drømmebolig.

Lån til båd

Hos Bank Norwegian får du hurtigt svar på, om drømmen om en båd kan blive til virkelighed. Uanset hvornår du ansøger i døgnet, kan vi i vores netbaserede bank fortælle dig, om muligheden er der, uden at du skal vente på svar fra en sagsbehandler. Processen er enkel, hurtig og strømlinet, og vilkårene er fleksible og fordelagtige. Fleksibiliteten ses blandt andet i, at der fra bankens side ikke er krav om, hvorvidt et lån skal bruges til enten en fuld eller delvis betaling, ligesom det heller ikke er Bank Norwegians afgørelse, om båden skal købes hos en forhandler eller en privat sælger. Renten for et lån til en båd er som udgangspunkt 8,99 %. Der vil dog, ligesom det er tilfældet med et lån til renovering, blive givet et endeligt tilbud i forbindelse med ansøgningen. Renten stiger dog til minimum 10,41 % såfremt lånet overstiger 100.000 kroner. Drømmer du om en båd, og er du fyldt 23 år, har en registreret indtægt og ingen aktive inkassosager så kontakt Bank Norwegian for at høre, om din drøm kan få vind i sejlene.

Refinansiering af smålån

Forbrugslån og kreditkort kan være en dyr fornøjelse, og de kan hurtigt bidrage til at gøre din privatøkonomi meget mere uoverskuelig, end den behøver at være. Hos Bank Norwegian tilbyder vi muligheden for at samle og refinansiere forskellige mindre lån sådan, at din økonomi kan blive nemmere at overskue og ikke mindst mere fordelagtig i forhold til, hvor meget du skal betale tilbage. Hos Bank Norwegian vil du sædvanligvis få en lavere rente end hos forskellige forbrugslånsudbydere, og samtidig er der færre gebyrer og regninger, da alle dine lån er samlet på et sted. Hos Bank Norwegian kan vi tilbyde en nedbetalingstid på helt op til femten år, noget som sjældent tilbydes hos mange andre låneudbydere. Som med alle andre ydelser hos Bank Norwegian kan du ansøge elektronisk og få svar med det samme. Etableringsgebyret for refinansiering af lån er 950 kroner, og den effektive rente ligger mellem 9,59 % og 21,24 %. Bank Norwegian er desuden meget fleksibel i forhold til, hvornår et lån betales ud. Du kan således uden ekstra omkostninger afvikle dit lån, når du vil, og du er dermed ikke bundet til at betale renter mange år frem, selvom du måske allerede har råd til at afvikle lånet.

Kreditkort

Kreditkort er uundværlige, når man rejser, men Bank Norwegians kreditkorttilbud går et skridt videre, og hjælper dig faktisk med at spare op til din næste ferie. Udover at du kan få rentefri betalingsudsættelse i op til seks uger, og at du ikke skal betale gebyrer på kontanthævninger i udlandet, tilbyder Bank Norwegians kreditkort nemlig også muligheden for at optjene CashPoints. CashPoints er Norwegians valuta, og et point svarer til en krone. Med et kreditkort fra Bank Norwegian har du mulighed for at optjene op til 20 % CashPoints, og hvert varekøb giver 1 % CashPoint. Du sparer med andre ord op til din ferie ved at bruge dit kreditkort! Udover disse fordele for rejseglade kunder er der selvfølgelig også masser af andre gode grunde til at vælge Bank Norwegians kreditkort. Du betaler ingen årsafgift for kortet, inden- og udenlandske varekøb er gebyrfrie, du har mulighed for op til 100.000 kroner kredit, og kortet inkluderer også en rejse- og afbestillingsforsikring, så du trygt kan tage på ferie med de point, du har optjent gennem året.

Opsparing

Du gør en god forretning, når du vælger at placere dine penge hos Bank Norwegian. Det er helt gratis at oprette en konto, og du kan altid være sikker på at du har en af markedets bedste renter – 1,75 %! Som med alle andre ydelser hos Bank Norwegian er det nemt og hurtigt at komme i gang. Du bestiller ganske enkelt din nye konto på vores hjemmeside, og så kan du ellers glæde dig over at have dine penge stående i en fleksibel og overskuelig bank, der tilbyder dig en hel masse til gengæld.